03/07/2024 0 Kommentarer
Brønshøj Kirke får ny daglig leder
Brønshøj Kirke får ny daglig leder
# Nyheder
Brønshøj Kirke får ny daglig leder
Pr. 1. august er cand.mag. Anders Busk, 54 år, Brønshøj Kirkes nye daglige leder.
Anders Busk er en lokalkendt mand: ”Jeg blev meget begejstret, da jeg så stillingen slået op. Jeg bor i sognet og kender Brønshøj Kirke som en levende, ambitiøs og aktiv kirke med mange aktiviteter og stor betydning for lokalområdet,” siger han.
Anders Busk har arbejdet som skoleleder i 10 år og som afdelingsleder på Gentofte Bibliotekerne i otte år. Han har boet i Brønshøj med sin familie de seneste 20 år og er glad for muligheden for at arbejde i sit nærmiljø.´
"Med de spændende muligheder, der er i Brønshøj med kirke, nyt kulturhus, bibliotek, lokalhistorie, skoler, FDF og foreninger, håber jeg at kunne bidrage, sammen med medarbejderne, menighedsrådet, andre frivillige og borgere i Brønshøj,” siger Anders Busk.
Kommentarer