02/07/2024 0 Kommentarer
Bryllups-intro
Bryllups-intro
# Nyheder

Bryllups-intro
Har I sat en dato for kirkebrylluppet – eller overvejer I, om i skal giftes i kirken? Så er I velkomne til en aften, hvor vi går i dybden med alle elementerne i kirkebrylluppet.
Ud over at tale musik og praktik taler vi også om, hvad det vil sige at være et par. Ægteskabet er noget af det vigtigste i et menneskes liv, og alligevel tror vi, at det går af sig selv. Hvad er kærlighed? Og hvad har kristendommen at sige om kærlighed og det at være et par?
Vi taler om ritualet, der er en lejlighed til at vise, at man hører sammen – overfor både Gud og dem, man kender. Vielsen er en lejlighed til at takke for det, man har fået og til at bede om, at det fælles liv, man står overfor, må lykkes. Med alle dets glæder og sorger.
Det kommer bag på mange, hvor vigtigt det er at sige ja til hinanden i kirkens rammer. At der er et så tydeligt før og efter et bryllup.
Kommentarer