Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Studiekreds: Min morfars breve fra krigen

Dato
Mandag d. 20. september 2021, Kl. 19:30 til kl. 22:00
Sted
Brønshøj Sognehus, Brønshøj Kirkevej 4D, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Peter Nejsum
Pris
Gratis adgang

Hen over vinteren inviterer sognepræst Peter Nejsum til en spændende studiekreds, der tager udgangspunkt i hans podcast-serie ”Min morfars breve fra krigen”.

Podcast-serien fortæller Peter Nejsums tyske morfar, Heinz's, dramatiske historie. I 1987 tog Heinz livet af sig selv, og siden var hans pludselige selvmord et mysterie for Peter. De havde et meget tæt forhold, og der var ikke umiddelbare tegn på at Heinz ville gøre en ende på det hele.

Mange år senere kom Peter i besiddelse af en kasse med breve og dokumenter fra hans mors loft, som førte ham på sporet af morfarens liv - en rejse gennem krigen, fra østfronten til vestfronten, gennem krigsfangeskab og ind i et liv, der er præget af afmagt og længsel. Historien blev til podcast-serien ”Min morfars breve fra krigen”.

Podcasten handler også om, hvordan man bærer det, der er svært, med sig i sit liv og om, hvor afgørende det er, at man fortæller om sit liv.

Studiekredsen mødes i Brønshøj Sognehus seks mandage kl. 19.30

• 20. september
• 11. oktober
• 15. november
• 24. januar
• 21. februar
• 14. marts.

Når vi mødes, lytter vi sammen til et afsnit af podcasten (hvert afsnit varer ca. 25 minutter), og herefter taler vi om de eksistentielle temaer, det enkelte afsnit rejser.

Deltagelse i studiekredsen er gratis – tilmelding her.