Mandag d. 28. oktober 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:30

Velkommen til Livet på vrangen. Et helt nyt format, hvor vi sætter eksistentielle temaer på dagsordenen og ser dem fra flere forskellige vinkler - også dem, tilhørerne selv bidrager med.

Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle indleder serien denne mandag aften. Her vil hun sætte skilsmissen til debat. Er skilsmissen en livskrise eller eller en befrielse? 

I sit foredrag vil hun tage udgangspunkt i sin nyeste roman, Nora, hvor hun digter videre om den Nora, der i Henrik Ibsens Et dukkehjem bliver skilt fra Helmer. Nora får nok, og skilsmissen bliver en befrielse. 

Mød også sognepræst Peter Nejsum, der i foråret under stor mediebevågenhed slog til lyd for et kirkeligt ritual for fraskilte - i erkendelse af, at skilsmissen for mange er en af de største livskriser, man kommer ud for. 

Skyld og sorg, men også håb og behov for at orientere sig på ny, fylder her. 

Samtalen bindes sammen af litteraturformidler Nanna Damsgaard Larsen, Herlev Bibliotek. 

Efter foredraget serverer vi et traktement til kr. 40,-. 

Medvirkende
Peter Nejsum
Sted
Pris
Vi serverer et traktement til kr. 40,-.