Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

En lille røverhistorie om nutidig kirkekunst

En lille røverhistorie om nutidig kirkekunst
Udgivet man d. 10. jan 2022, kl. 13:20
Generelt

Mens vi venter på, at restriktionerne forhåbentlig løsnes d. 17. januar, er det måske tid til en RØVERHISTORIE:

Brønshøj Kirkes nye kalk til druesaft fra 2018 er et stykke moderne kirkekunst. Men den sender hilsener langt tilbage i historien. Den fine, forgyldte skål balancerer nemlig elegant på en grov kanonkugle.

I svenskertiden lå Brønshøj kirke midt i Carlstad, og de svenske besættelsestropper brugte kirken som ammunitionsdepot. I området om kirken, for eksempel på Holcks plads, er der helt op i vores tid fundet kanonkugler i jorden, som må stamme fra svenskertiden. Derfor kunne det være en nærliggende tanke, at kuglen på kalken netop stammer fra svenskekrigenes tid ?