Udgivet tir d. 7. apr 2020, kl. 10:53

Påsken i år bliver anderledes uden kirkegang, men dog bliver der påske. Vi har stillet sognepræst Peter Nejsum nogle spørgsmål om højtiden.


Hvad betyder påsken for dig?
Påsken er det største i kirkeåret. Alt andet fører hen til den – eller er afledt af den. Her viser Gud sig på en måde, der sprænger alle grænser - det gælder både Langfredag hvor Jesu korsfæstes, forladt af Gud og mennesker, og påskedag, hvor han opstår fra de døde og træder alle destruktive magter under fode. Jeg bliver aldrig færdig med at grunde over, hvor vildt det er.


I folkemunde er julen en større højtid end påsken. Hvordan hænger det sammen? 
Julen har bare en langt større folkelig appel, men teologisk er det ganske rigtigt påsken, der er afgørende. Havde det ikke været for Jesu død og opstandelse, ville hans fødsel heller ikke have været spor interessant.  Men de to højtider hænger alligevel tæt sammen: Det, man fejrer i julen, er jo, at Gud giver sig til kende i et lille barn, født i en stald.

Og i påsken giver han sig så til kende i et lidende menneske på et kors. Begge dele er stærke udtryk for, hvor langt Gud vil gå for at være der, hvor vi er. Opstandelsen er så afgørende, bl.a. fordi den fortæller, at der faktisk var Gud, der viste sig sådan.


Man taler ofte om påskens drama. Hvad vil det sige?
Påsken er et drama, fordi det indeholder alle de elementer, et godt drama har: Helten kommer ud i sit livs krise, han svigtes af sine nærmeste, forrådes, dømmes til døden, og hans fjender tror der har vundet, da han udånder på korset.

Men dramaet har også en happy ending, da Gud påskedag oprejser helten fra de døde, og det går op for alle, at det hele tiden havde været meningen, at han skulle gå igennem alt det, han skulle – for deres skyld.  Hvis det ikke er et drama, ved jeg ikke, hvad er. Mange fortællinger i romaner og på film har siden fortalt den samme historie i stadig ny iklædning: Historien om hvordan heltens kærlighedsoffer giver andre nyt liv. 

 

I år bliver påsken speciel uden kirkegang. I stedet optager Brønshøj Kirke påskedagenes gudstjenester som podcast. Hvorfor det? Vi synes, at der på nettet er så mange muligheder for at få levende billeder af gudstjenester – fra mennesketomme kirker. Derfor ville vi gøre noget andet, og hvis det bliver taget godt imod med sådan en søndags-podcast, vil vi fortsætte med at lave dem, også efter Corona er færdig med at hærge. 

Folkekirken viser sin styrke i disse dage, synes jeg, ved en stor idérigdom i denne tid, hvordan man skal være kirke uden kirkerum.

 

Nogle havde gerne set, at kirkerne bliver åbnet i påsken trods smittefare. Men ikke dig. Hvorfor ikke? Heldigvis er forslaget taget af bordet igen. Det var en misforstået hensyn til Folkekirken, men vi ville jo stå med et kæmpe forklaringsproblem ved at være de eneste der holdt åbent i et samfund, der ellers var lukket ned. Desuden var forslaget at man kun kunne være ti mennesker til gudstjeneste af gangen inkusive personale  – og hvad ville det overhovedet være for blodfattige gudstjenester?


Du har tidligere sagt, at hver dag er en gudstjeneste. Hvad mener du med det?  
Når jeg har sagt det, er det r inspireret af Luther. Han mente at det daglige liv, hvor man passer sine ting, gør sin pligt og er et ordentligt menneske, skal være en gudstjeneste, fordi man også her tjener Gud. 

Det betyder ikke, at man ikke skal gå til almindelig gudstjeneste, men i en situation som den, vi står i, så er det måske en rigtigere måde at holde gudstjeneste på at gøre det man skal, nemlig blive hjemme, fremfor at samles med andre i kirken med fare for at smitte. 

 

Spurgt af Bo Nygaard Larsen Foto Thomas Busk

Kategorier Uncategorized