Udgivet søn d. 9. feb 2020, kl. 13:13


Brønshøj Kirke er nu klar med en række af fire skumringsgudstjenester her i februar og marts.

Den første finder sted på søndag, den 16. februar, kl. 17.00. Her er temaet Johann Sebastian Bach, der er en musikhistoriens helt store mestre. Med rette bliver han kaldt den femte evangelist, fordi hans musik i særlig grad tolker evangeliet. Medvirkende er Merete Steffensen, barokviolin, Bente Kiil Toftegaard, orgel, og sognepræst Mia Lund Rao.

Søndag den 1. marts
handler det om Anne Linnet. Sognepræst Iben Palle Hansen, Brønshøj Kirkes Pigekor og organisterne Bente Kiil Toftegaard og Martin Seier vil sammen og hver for sig fortolke den store komponist.

Søndag den 15. marts
får kirken besøg af gospelkoret New Joy, der sammen med sognepræst Peter Nejsum vil skabe den helt rette stemning.

Den sidste tjeneste i denne omgang finder sted søndag den 29. marts, hvor Brønshøj Kirkes Kor, organist Bente Kiil Toftegaard og sognepræst Mia Lund Rao markerer Maria Bebudelse.

Alle skumringsgudstjenester begynder altid kl. 17.00.



Tekst Bo Nygaard Larsen Billedtekst Johann Sebastian Bach

Kategorier Uncategorized