Udgivet søn d. 8. dec 2019, kl. 13:07


Brønshøj Kirke er nu klar med to nye hold i babysalmesang. Startskuddet lyder mandag den 13. januar, hvor instruktør Christina Bovin igen tager imod forældre og babyer.

»Ved babysalmesang bliver sansemotorikken stimuleret, og de følelsesmæssige, sociale og sproglige færdigheder bliver udviklet. Vi bruger kroppen gennem sang og leg, vi synger salmer og fagtesange, danser og laver ride-ranke-lege, rim og remser. Vi undersøger små instrumenter og kigger på sæbebobler, mens vi lytter til rolig musik,« siger Christina Bovin.

Tilmeld dig her

Den store succes
Det er blandt andet de ingredienser, der har gjort babysalmesang til en af folkekirkens største successer i efterkrigstiden. Og ifølge Christina Bovin er det ikke et tilfælde.

»Genkendelighed og forventning er en stor glæde for de små. Derfor synger vi de samme sange mange gange. På den måde kan du som forælder få inspiration til et repertoire, som også kan bruges derhjemme i lege- og hyggestunder,« siger hun.


Om Christina
Christina Bovin er uddannet musikpædagog og pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes speciale er undervisning af børn fra 0 til 9 år. Desuden er hun uddannet pædagog og har arrangeret musikværksteder i vuggestuer.


Pris og betaling 
Deltagerprisen er kr. 325,-. Med i prisen er sangbogen Godmorgen og Godnat, som bruges i undervisningen. 

 
Betaling 
kan ske via kontantbetaling på kirkekontoret eller via MobilePay 27736. Husk at angive dit barns navn under bemærkninger. 

 

Tilmeld dig her


Datoer 
Første gang er mandag 13. januar, og sidste gang er mandag den 9. marts. Afslutning er søndag den 22. marts kl. 12.00, hvor der er babygudstjeneste i Brønshøj Kirke.

 

De to hold
Kl. 10.00 for babyer 2-6 måneder
Kl. 11.30 for babyer fra 6 måneder og op.


Tekst Bo Nygaard Larsen Foto Peter Høvring

Kategorier Uncategorized