Udgivet tir d. 16. apr 2019, kl. 10:52


De har grinet, leget og talt. Men nu er det snart slut. I forbindelse med børnegudstjenesten 2. påskedag, mandag den 22. april, kl. 10.00 i Brønshøj Kirke blev der sagt farvel og på gensyn til Kirkemusene – Brønshøj Kirkes minikonfirmander.

»Det var meget vemodigt at sige farvel til børnene. Vi har haft et fantastisk forløb sammen, og det ved jeg, at børnene også synes. Til kirkemus har de følt, at der er blevet lyttet til dem, og jeg tror, at de har set det lidt som et frirum,« siger Charlotte Maria Rasmussen, der som kirke- og kulturmedarbejder har undervist børnene siden september.

Minikonfirmand – eller minikonfirmandundervisning – bliver tilbudt af alle sogne i folkekirken og henvender sig til børn på 3. eller 4. klassetrin. Charlotte Maria Rasmussen synes dog, at navnet klinger forkert, og derfor har de siden sommerferien heddet Kirkemus.

»Minikonfirmand lyder lidt kedeligt, og børnene forstod det ikke helt. For eksempel troede de, at de skulle konfirmeres. Derfor ændrede vi navnet til Kirkemus,« siger kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Maria Rasmussen, der siden september har undervist kirkemusene.

»Til kirkemus har vi talt om historier fra Bibelen, lavet kreative ting, lavet bøn og meditation og spillet spil,« siger hun og fortsætter: »De har været så glade for at være med, at de faktisk ikke vil stoppe igen. Det er jo fantastisk, at de har det sådan ved at komme i kirken. Og jeg kan altså kun give dem min største tak for nogle skønne timer.«

Næste hold kirkemus begynder efter sommerferien. Har du lyst til at vide mere allerede nu, er du velkommen til at kontakte Charlotte Maria Rasmussen på e-mail
cmr@bronshojkirke.dk. 

 

Tekst og foto Bo Nygaard Larsen

Kategorier Uncategorized