Udgivet tor d. 11. apr 2019, kl. 13:30


Det bliver en gudstjeneste på de mindstes principper, når der mandag den 22. april, 2. påskedag, kl. 10.00 er børnegudstjeneste i Brønshøj Kirke.

Gudstjenesten markerer også afslutningen for Brønshøj Kirkes minikonfirmander – de såkaldte Kirkemus, der siden september er blevet undervist af kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Maria Rasmussen.

»Det bliver en god gudstjenesten for både børn og voksne. Vi siger tak til kirkemusene, der vil optræde med deres særlige kirkemussang,« siger Charlotte Maria Rasmussen.

For gudstjenesten står sognepræst Peter Nejsum

Efter gudstjenesten er der påskeæggejagt i præstegårdshaven.

»Selvom man ikke er kirkemus, er alle børn meget velkomne. Jo flere, jo bedre, for alle æg skal findes - og spises,« siger Charlotte Maria Rasmussen.


Tekst Bo Nygaard Larsen Foto Charlotte Maria Rasmussen

Kategorier Uncategorized