Udgivet tor d. 15. nov 2018, kl. 13:54

Præsterne ved Brønshøj Kirke tilbyder nu et gruppeforløb til dig, som har mistet en pårørende, en partner, en nær ven eller en kollega. Gruppen består af seks til ni voksne og mødes hver anden fredag mellem kl. 9.00-11.00 i Sognecenteret på Præstegårds Allé. Første gang er fredag den 30. november. Vi mødes i alt otte gange.

»I sorggruppen vil vi søge at skabe et rum, hvor vi sammen kan forholde os til både sorgen og de nye livsvilkår, som det at miste medfører. I samtale med de andre deltagere og sorggruppelederne får du mulighed for at dele dine svære tanker og følelser, tunge bekymringer og problemer,« siger sognepræst Peter Nejsum og fortsætter:

»De fleste deltagere i et gruppeforløb oplever stort udbytte ved at høre andre ligestilledes fortællinger og reaktion på tab. Sorgen kan ikke fjernes. Men sorgen viser os mennesker, at kærligheden – på trods af, at vi har mistet – stadig er i live hos os, der blev tilbage. Vi kan derfor søge at finde en ny vej til, at kunne leve videre med sorgen som følgesvend. Og sammen med andre kan du få mere plads og støtte til ikke at skulle bære din sorg alene.«

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Kontakt
Peter Nejsum, sognepræst
Tlf
3031 4925
E-mail pene@km.dk


Tekst Peter Nejsum, Mia Lund Rao og Iben Palle Hansen Foto Colourbox

Kategorier Uncategorized